Påskefiskeri og 3x 14: Børges put and take 17.04.2022

Det var efterhånden, ved at være nogle år siden, at jeg sidst besøgte Børges put and take, så det var vidst ved at være på tide igen. Også skulle jeg jo have testet min nye Abu Garcia Carabus Delicate 0,8-4 gram og de nye gummidyr fra Probaits som jeg har købt på mit arbejde. Jeg har købt en bøtte Cobra mini i hvid med orange hale og en big mag i grøn og orange og tungstenskroge. 

Da min kæreste og jeg ankom til Børges put and take indløste jeg et 3 timers fiskekort og besluttede mig for at begynde fiskeriet i den gamle sø. Der var okay mange mennesker men det var muligt at finde plads. Fiskeriet startede 11:15 og jeg startede med Probaits Cobra med tungstenskrog.

Der skulle ikke mange kast til før der var en fisk der tog gummidyrret. Kun få minutter efter fiskeriets start. Fisken tog 2 udløb og da den ville tage tredje knækkede swivelen…. Jeg tror jeg så noget skuffet ud og bandede nok tungstenskrogen langt væk.. Men der var jo ikke andet for end at prøve en anden krog for der måtte jo have været fejl på den første(bremsen på hjulet var stillet løst).

Jeg havde hjemmefra sat en krog i en big mag og satte derfor denne på og fiskede videre. Med big magen kunne jeg kaste lidt længere. Den snor sig godt i vandet, selv ved langsom indspinning. Små 10 minutter efter huggede en anden fisk og jeg bad til at krogen ville holde denne gang.

Smuk fisk

Fisken tog nogle gode udløb og hoppede fri af vandet(selvom jeg ikke syntes jeg pressede den) efter kun 14 minutters fiskeri havde jeg første fisk på land. Nok omkring 2 kg. Skøn fight på den nye lette og meget blødere stang end jeg er vant til. 

Herefter døde aktiviteten lidt ud og jeg prøvede at skifte tilbage til Cobraen men uden held. Jeg forsøgte også med Fishnote drop som jeg tidligere har gode erfaringer med. Havde et par enkelte følgere men de ville ikke tage den.

Skift af sø

Efter godt 1 og 40 min besluttede vi os for at skifte sø og gå over i den nye sø for at prøve der. Her var også okay med mennesker og skønt at se så mange børn prøve fiskeriet. Her startede jeg med Fishnote drop i orange /sort men besluttede rimelig hurtigt at gå over til gummidyr igen. Så jeg startede med Cobra i hvid og orange dog uden held. Skønt at se flere at børnene fange fisk i det gode vejr. 

Jeg skiftede til big mag igen efter noget tid. Efter præcis 14 minutters fiskeri med den tog ørred nr. 2 den også en fin fight. Jeg fik landet den og taget et par billeder og på fiskeriet igen med en lidt hærget big mag.

Og igen gik præcis 14 minutter så sad ørred nr. 3 på krogen. Så 14 må være mit nye lykke tal😂 to af børnene var nysgerrige og ville meget gerne hjælpe og hjalp med at række mig nettet så jeg kunne lande fisken 😊


Der blev også spurgt til hvordan jeg så hurtig kunne få fisken i nettet og til det svarede jeg nok lidt kækt at jeg havde prøvet det mange gange før 😉


Kort tid herefter kom ejerene af søen forbi og vi fik os en hyggelig snak mens min fisketid rendte ud. 
Skønne timer ved Børges Put and Take i dejlige omgivelser og nogle hyggelige søer😊

Grejet:

Stang: Abu Garcia Carabus Delicate 0,8-4 gram https://www.effektlageret.dk/shop/2547-ul-staenger/17381-abu-garcia-carabus-delicate/
Hjul: Daiwa ninja lt 1000 https://www.effektlageret.dk/shop/170-fastspolehjul/14716-daiwa-ninja-lt/
Endegrej: 

Probaits big mag i grøn orange https://www.effektlageret.dk/shop/154-softbait/21088-probaits-big-mag-3cm/
Probaits mini Cobra i hvid/orange https://www.effektlageret.dk/shop/154-softbait/21086-probaits-mini-cobra-65cm/

Fishnote drop: https://www.effektlageret.dk/shop/3257-mikroblink/19965-fishnote-drop-28gram/

Trøje Geoff Anderson Thermal3 jakke: https://www.effektlageret.dk/shop/19-fleecejakker/15298-geoff-anderson-thermal3-jakke/

Faciliteter:

  • Hytte med betaling(mobilepay og kontant) 
  • 5 søer herunder børnesø og fluesø
  • Wc-Rensebord
  • Bænke rundt om søerne(overdækket nogle steder)
  • Mulighed for overnatning(telt, campingvogn, autocamper, beboelsesvogn, ferielejlighed) 
  • Skraldespande
  • Læs mere om søen her: https://www.xn--brgesputandtake-5tb.dk/

Comments are closed.