Igår stod turen på første fisketur på den båd vi købte for nogle mdr siden. Første sejltur var uden fiskegrejet men nu hvor jeg har fået meldt mig ind i Silkeborg fiskeriforening var det på tide at få fiskegrejet med på båden og se hvad noget af deres fiskevand kunne. Vi satte båden i ved Ry Marina og sejlede ud til første sø. Vejret så meget omskifteligt ud så vi besluttede at bare teste en enkelt sø for denne tur. Jeg fik rigget en stang til, med stålforfang og wobler. Planen var at fiske efter gedder og aborre. Godt og vel en time med forskellige agn på, før jeg fik første kontakt med fisk på krogen, dog også mistet igen. Men på den igen og med snøren i vandet lykkes det mig, at lokke en lille aborre på krogen som efter et billede blev genudsat igen.
Herefter får jeg 2 fisk mere. Godt nok små aborre men smukke som får lov at svømme videre.
Jeg fisker videre og kan på et tidspunkt godt se at der er noget kludder med linen og ligesom jeg tager ved linen er der en aborre i den anden ende! Jeg kan ikke få viklet det ud og må hive fisken ind i linen med hænderne og endnu en smuk lille aborre kommer op til et billede og ud igen.
Knuden er helt tosset og jeg må klippe den af og binde ny knude, inden jeg kan få snøren i vandet igen og kun få minutter efter snøren kom i vandet var der igen en flot aborre der ville op og hilse på.
Dagens resultat
Så 4 smukke aborre i båden og to mistet. Det vidst en godkendt tur🤩
Herefter satte vi kursen mod havnen, så vi kunne få båden op og hjem på plads. Det gik dog ikke så nemt som forventet. Elspillet på traileren var dødt og ville intet.
De søde mennesker på marinaen forsøgte at hjælpe. Vi fik skilt det ad og målt strøm, men helt dødt var det. Jeg måtte så ringe og høre min far, om han ikke lige kunne være sød at svinge forbi en butik og købe nyt og gerne levere det mens vi fik holdt styr på båden i vandet og ikke generede andre.
Efter næsten 3 timers baksen med elspil, test, afmontering, venten, montering og ikke mindst nogen penge fattigere, kunne vi endelig hive båden op af vandet og hjem på plads.
Men nu burde elspillet bare spille og være klar til næste sejltur🤩
Tak, tak og tak for hjælpen til alle de søde mennesker på marinaen, samt min far for dagens redning.
Det var en skøn tur og jeg glæder mig allerede til næste🤩
Knæk og bræk derude🎣