Fladfisk og Færgegårdens Camping Spodsbjerg 15.06-18.06.2024

Lørdag den 15.6 til tirsdag den 18.6.2024 stod den på Færgegårdens camping i Spodsbjerg med manden og mine forældre. Vi havde som sædvanligt campingvognen bag på bilen og i fødselsdagsgave havde min far fået en hytte dernede.

Planen var han skulle have sin egen båd med, men fandt ret hurtigt ud af at vi kunne leje en båd nede på havnen “billigt” og gik med den plan fremfor at slæbe båden med hjemmefra Midtjylland. Vejret var noget blæsende og regnfuldt både lørdag og søndag men mandag så vejret bedre ud og næsten en time for aftalt tidspunkt kunne min far ikke vente mere og kørte ned til båden med alt sit fiskegrej.

Jeg skyndte mig, at få ordnet det sidste og vi satte også kurs mod havnen. Sikke da en fin båd, far havde lejet.

Vi fik mit fiskegrej ombord og jeg riggede til mens vi sejlede derud af.
Der var godt med strøm i vandet, så det krævede nogle tunge lodder for, at kunne holde bunden. Det tog os noget tid for, at finde en plads, hvor vi kunne mærke liv. Vi var lidt uenige omkring hvilken dybde vi skulle fiske på. Jeg siger ikke jeg endte med, at have ret meeen… 😂

Endelig!

Da det endelig lykkes os at finde fiskene, kunne vi lande mellem 25-30 fine fisk.

De fisk der var overmålet blev opbevaret i keepnet så vi kunne genudsættes nogle af dem igen. Vi endte med at tage 8 fine fisk med hjem. Vi fik både issing, skrubber og rødspætter.

Stillingen blev vidst nok at far fangede 1-2 fisk mere end mig. Han fiskede med 2 stænger og jeg en enkelt. Det var en skøn tur og der blev serveret frisk fanget fisk med nye kartofler og persillesovs til aftensmad.

Forresten så kan campingpladsen klart anbefales! Det allerede anden gang vi besøger den på 2 mdr. og vi glæder os allerede til næste besøg🤩

Knæk og bræk derude 🎣😊

Comments are closed.