Søndag den 28. september gik turen til Børges Put and Take på Fyn. Vi har før besøgt Børges og syntes at det er et hyggeligt sted med godt med fisk. Vejret var stille så min kæreste og jeg skulle prøve kræfter med fluefiskeriet. Jeg har ikke rigtigt prøvet at fiske med flue før, andet end at prøve og kaste på en mark for at øve så jeg var lidt nervøs. Jeg har ikke så meget forstand på fluer så tog bare den første og den bedste og den viste sig også at være god, for jeg nåede ikke at lave andet end to kast også kunne jeg se en fisk tage fluen. Hvilken en fantastisk oplevelse. Sidste gang jeg prøvede at fluefiske var kort i Blue Rock Put and Take og der var jeg så fascineret af fiskene, der flugte efter fluen, at jeg ikke nåede at give modhug. Men denne gang gav jeg modhug og fisken var kroget perfekt! Min første fisk på fluestang.
Jeg er så pave stolt af mig selv da jeg aldrig havde troet at jeg ville kunne finde ud af at kaste med en fluestang. Kort tid efter min fisk kom på land fik min kæreste også en fisk på fluen også hans første fisk på fluestang.
Og jeg fik da også fanget et træ inden for de første 30 min, da jeg lige havde glemt at man skulle bruge plads bagved når man laver bagkast. Vi fik hurtigt fluen fri og jeg fiskede videre men fiskeriet var så småt gået i stå, men så fik min far en fisk på fluen. Ikke noget nyt for ham eftersom ham jo har fisket med flue i mange år, men alligevel altid godt med fisk på krogen. Min lillesøster fiskede på livet løs med powerbait og orm men det ville fiskene ikke have. Efter lidt tid gik min far og søster hen til en anden sø for at prøve lykken mens Kristian og jeg blev. Da jeg ikke rigtigt syntes at fiskene virkede interesseret i fluen mere besluttede jeg mig for at skifte og det var en klog beslutning og i første kast med denne flue var der igen flex på fluestangen! Denne fisk var der godt med spræl i og den tog nogle gode udløb men måtte til hurtigt overgive sig og den blev landet.
Herefter gik fiskeriet helt i stå, men med to fisk på fluestangen første gang man ”rigtigt” fisker med flue er godt gået på 3 timer ville jeg mene. Jeg er hvert fald godt tilfreds og på trods af ømme muskler, har helt fået blod på tanden og nu står en fluestang helt klart øverst på fødselsdagsønskesedlen, når nu jeg fylder 20 til november.
Her er et billede af dagens fisk: