Den anden dag gik turen til Ørnsø fiskesø for at fiske. Vejret var skønt, og planen var et par timers fiskeri. Det var efterhånden længe siden, jeg både havde besøgt Ørnsø Fiskesø og generelt været på fisketur, så det var virkelig tiltrængt! 🎣
Da vi ankom, var der ikke andre ved søen. Det var egentlig ret fantastisk at have det hele for sig selv. Roen ved søen er noget helt særligt, og jeg havde helt glemt, hvilken lille perle Ørnsø er.


Fiskekortet blev købt, grejet rigget til, og jeg startede med mit UL-sæt, en tungstens krog og en BigMac i orange/grøn. Første kast – lod den synke og rullede langsomt ind. Nyt kast, samme procedure… og BUM! Fisk på! 🎣



Det var fantastisk igen at mærke hugget, fisken i den anden ende og høre hjulet hvine, mens den trak line af. Efter en god fight kunne jeg nette en smuk regnbueørred 🌈🐟
Et par billeder blev taget, og så tilbage til fiskeriet.


Der gik dog ikke længe, før to andre lystfiskere kom til søen.
Herefter blev der stille omkring mig. Enkelte plask kunne høres rundt omkring, og lidt senere kom ejeren forbi og satte fisk ud. Det var skønt bare at nyde roen, naturen og stemningen omkring søen.







Jeg fik flyttet plads et par gange og skiftet endegrej, men flere fisk kunne jeg ikke lokke op på mine to timer. Men skønne timer var det bestemt – også selvom jeg nåede at blive lidt solskoldet. ☀️😅
Vi fik også optaget video til den tilgængelighedsvenlige fisketur den 27/9 2026 ved Ørnsø Fiskesø, som I kan læse mere om her:
https://www.sportsfiskeren.dk/begivenheder/886/fiskedag-for-lystfiskere-med-fysisk-handicap
Knæk og bræk derude 🎣
Foto📸: Hardy Foto&Video
Grejet:
Stang: abu garcia delicate 6,2 fod 0,8-4g(linket er til den nye version) https://www.effektlageret.dk/shop/2547-ul-staenger/25534-abu-garcia-carabus-delicate2-ul-stang/
Hjul abu garcia Carabus 1000 https://www.effektlageret.dk/shop/170-fastspolehjul/26418-abu-garcia-carabus-ag-sx/
hjulet er pt udsolgt men daiwa ninja str 1000 passer også godt til stangen. https://www.effektlageret.dk/shop/170-fastspolehjul/23866-daiwa-23-ninja-lt/
Endegrej: https://www.effektlageret.dk/shop/3379-put–take/28271-ultimate-trout-big-mag-garlic/
Lårtaske: Jeg går med den ældre model af denne: https://www.effektlageret.dk/shop/2974-tasker-med-aesker/25615-westin-w4-leg-bag/