Onsdag aften blev det til en lidt spontan aftenfisketur ved Lystfisker Oasen. Det var efterhånden ved at være et stykke tid siden, at jeg har besøgt søen. Så det var på tide at komme afsted igen.
Vi ankom ved 19 tiden fik købt fiskekort og begyndte at rigge grejet til. Der var ikke så mange ved søen, så det tegnede til en dejlig rolig aften.

Jeg startede med at fiske med bombarda og powerbait aktivt for at kunne affiske så meget så muligt men uden respons. Efter et stykke tid skiftede jeg til libralures, men det ville de heller ikke have. Efter noget tid skiftede jeg til ul stangen.

Søen boomer af guldørreder og de er nemme at spotte pga farven. I får lige et vandvittigt drone billede. Det vigtigt i forhold til dette billede at sige: at min fotograf og jeg har en aftale om at jeg intet fra dronen må se mens vi er ved søen og han må ikke sige hvis han kan se fisk i vandet. Jeg så først dette billede da vi kom hjem. Jeg noget overrasket over at se hvor mange fisk der er. Det så vildt at se vandet på en anden måde.

Nå men tilbage til fiskeriet, jeg satte først fidusen slim på i farven MJ og fiskede med den uden held. Dog et par enkelte følgere. Herefter skiftede jeg til en lille gennemløber fra Odin lures i trafiklys farver. En gennemløber jeg tidligere har fanget fisk på ved søen. Og længe skulle der heller ikke gå før en smuk guldørred tog gennemløberen. Sikke en smuk fisk på omkring 1,5 kg.

Lige et par billeder og lidt video også videre med fiskeriet. Jeg kunne se en anden lystfisker havde heldet med at fange 3 store flotte fisk. Jeg havde desværre ikke mere held med mig udover et par enkelte nap. Julie den ene ejer kom også forbi og vi fik en hyggelig snak som altid. Sikke en skøn aften ved søen!
Tilgængelighed:
I forhold til tilgængelighed kan man godt køre på en elscooter ved søen og manuel kørestol burde man også sagtens kunne fiske fra ved søen. Der er forholdsvis plant rundt om hele søen men færdsel i manuel kørestol uden motor kan blive en udfordring hvis vejret er vådt ligesom de fleste andre steder i naturen. Parkering er tæt på søen og der er plads til jeg kan læsse min elscooter ud af bilen med kran uden problemer. Mht wc er der ikke plads til en kørestol og der er trin op, så man skal selv kunne gå et par skridt for at benytte det. Ejerne er super søde og nemme og snakke med og jeg er sikker på at hvis man har spørgsmål så skal man endelig bare kontakte dem. Jeg ved de drømmer om et tilgængeligheds venligt toilet ved søen.
Knæk og bræk derude !😊🎣🎣🤩
Foto📸: Hardy foto&video
Her kan i læse om en af mine andre ture ved søen: https://girlfishing.dk/fantastisk-tur-ved-lystfisker-oasen-27-04-2025/