Resenbro Put and take 20.09.2024: fiskeri med familie og venner

Fredag eftermiddag stod turen på Resenbro Put and Take. Jeg havde aftalt at mødes med Rene fra flatattack og Finn, for at fiske nogle timer og grille ved søen. Jeg fik dog hurtigt lokket fotografen, noget familie og nogle venner med på tur. Jeg kontaktede søde Ronnie som har søen, inden turen for, at høre om vi måtte tage campingvognen med de timer vi var der, så vi havde nok udstyr med. Det måtte vi heldigvis gerne. Vi ankom til søen som de første, af flokken og fik sat campingvogn op. Vi skulle have været 14 men fik 4 aflysninger. Ronnie var ved søen, så jeg fik hilst på og fik en lille snak. Derefter gik jeg igang med, at rigge lidt forskellige stænger til, som de forskellige kunne prøve. Svigermor er som noget ret nyt, blevet helt hooked på fiskeriet og begyndte og sige hun skulle kaldes dullefiskeren. Så nu er hun indehaver af fb siden: dullefiskeren.dk 😂

Så hop lige ind og følg hende🤩

https://www.facebook.com/profile.php?id=61566130023177

Kort tid efter kom de andre. Nogen var sultne, så der blev lige smidt lidt på grillen inden fiskeriet. Derefter blev der købt 3 timers fiskekort, det passede med solnedgang hvor søen lukker.
Søen var godt besøgt og vi fordelte os rundt da vi startede fiskeriet. Jeg startede med ul stangen i den ene ende men flyttede ret hurtigt plads og skiftede til bombarda stangen med forskellige powerbait. Der kommer en familie ved siden af os og jeg tror knap nok knægten fik linen i vandet inden han får en stor fisk på krogen som jeg vil skyde på vejede omkring de 4-4,5 kg. Mega fedt at se🤩

Hardy foto&video girlfishing.dk

Fisk

Pludselig kan jeg se at Rene har en fisk på krogen på den anden side af søen. Og den er ikke lille. Jeg ligger min stang og bevæger mig derover for at kunne hjælpe med net hvis det blev nødvendigt. Den klarede han selv og fisken var smuk og vejede 5,5 kg.

Resenbro flatattack hardy foto&video

Der går godt nok nogle basser i søen.

Der er masser af fisk at se i søerne men uanset hvad jeg prøver syntes der ikke rigtig at ske noget. Med kort tid tilbage gik jeg ned i den ene ende og fik et enkelt hug men ej mere. De andre begyndte at snakke om grill mad også blive jeg også sulten og besluttede at indstille fiskeriet og få en grill pølse. Der blev desværre ikke fanget ret meget men det var nogle skønne timer i godt selskab i fantastisk vejr.

Tak til alle der kom. Det helt sikkert noget vi må gøre igen !

Knæk og bræk derude 🤩🎣

Foto📸: Hardy foto&video

Comments are closed.