Et stykke tid inden valentinsdag havde min mand sagt til mig, at jeg på valentinsdag skulle pakke mit fiskegrej og finde en fiskesø nær Kolding. Så jeg søgte lidt rundt på nettet, Facebook og forhørte mig hos en kollega. Han foreslog Stenvad put and take, som jeg også tidligere har læst lidt om på nettet. Jeg tænkte den put and take har jeg ikke prøvet før, så det var på tide. Efter morgenmad fra bageren og blomster, blev fiskegrejet pakket i bilen og turen gik mod Stenvad put and take.
Efter ca 1 time og 10 minutter ankom manden og jeg til Stenvad put and take. Her var ikke mange mennesker på en tirsdag formiddag.
Ved søen var vidst kun en anden lystfisker som havde fanget et par fisk inden min ankomst.
Jeg fik ringet til søejer og spurgt om lov til drone flyvning og billeder. Det måtte vi gerne og med den tilladelse, fik jeg rigget fiskegrejet til og købt 2 timers fiskekort. Herefter hen til søen for, at finde en fiskeplads. Jeg gik ned langs den ene side af søen og ud til en pynt hvor jeg ville starte fiskeriet.
Langs kanterne var søen meget klar vandet.
Jeg startede med at fiske med Fidusen slim Valentinsdag edition. Den havde jeg jo fået god respons på ugen forinden ved lundum put and take.
Jeg kunne se der var mere liv i overfladen nede ved den anden lystfisker og efter ca. 30 minutter fik han bid af en god fisk. Jeg fik prøvet lidt forskellige blink og gummi men uden held på den plads.
Skift af plads
Da den anden lystfisker var ved at pakke sammen, flyttede jeg tættere på der hvor han havde fisket. I håb om det mere liv jeg kunne se der var dernede også ville give mig fisk på krogen.
Jeg fik prøvet forskellige fidusen, drop og gummidyr men uden respons. Da lystfiskeren var gået overtog jeg hans plads og efter lidt kom 2 lystfiskere til som jeg fik snakket lidt med. De lød til at komme jævnligt ved søen. Så vidt jeg kunne forstå er det far og søn der driver søen og sønnen var også ved søen og fik snakket lidt med alle 3. Sønnen gik lidt og vi andre fiskede videre. Da han kom tilbage og så vi ikke havde fanget noget, blev der sat flere fisk ud i søen. Jeg tror vi alle håbede det ville sætte lidt gang i fiskeriet.
Jeg syntes jeg var næsten alt i tasken igennem men uden held eller nogen former for respons. Små blink, gummidyr, powerbait osv..
Da min tid var ved, at rende ud ankom den anden søejer “faren” som jeg fik snakket lidt med inden turen gik videre på valentinsdag for, at se hvad min mand nu havde fundet på.
Super flinke mennesker og nogle hyggelige timer selvom det blev uden fisk.
Aftenen stod på en tur i Odense zoo for at se lys, 3 retters menu på comwell med overnatning og flere blomster på værelset.
Dag 2: 15.02.2023 revanche
Dagen efter var der meget tåget om morgen og efter morgenmaden besluttede vi os for at køre tilbage til Stenvad put and take for, at se om jeg kunne få revanche.
Der var godt tåget ved søen ved ankomst. Der var en anden lystfisker og to der gik og kiggede.
Jeg riggede til igen og købte igen 2 timer hvorefter jeg gik til søen. Den anden lystfisker havde fanget en fisk inden min ankomst. Jeg forsøgte igen med alt godt fra grejæsken men uden held.
Vi var nu fire fiskere og senere kom der et par stykker mere til.
Flere fisk i søen
Efter et stykke tid kom “sønnen” forbi, som kunne genkende mig fra dagen før og spurgte om jeg ikke havde fanget noget endnu men desværre ikke. Han fik sat flere fisk ud og jeg håbede igen det ville sætte gang i fiskeriet. Han kunne fortælle at “faren” Dagen forinden havde fanget 5 fisk lige som jeg var kørt…
Typisk men sådan er det jo.
Da der var sat fisk ud havde jeg sat fishnote drop i farven jeg elsker dig på og der gik ikke mange kast før der var følgere efter blinket. Det nogle gange sjovt at se hvad nye fisk i søen kan gøre. Efter ca 10 minutter skiftede jeg til drop i farven MJ og der var en følger efter lige inde ved kanten i det klare vand laver jeg spinnestop og fisken tager den. Endelig fisk men det varede ikke længe for efter ca 5 sekunder mistede jeg fisken. Der blev nok bandet lidt men på den igen.
På et tidspunkt kunne vi høre den ene lystfisker have fisk på krogen i den anden ende af søen men kunne intet se pga tågen.
Jeg fiskede videre og skiftede til en drop i parrot og efter få kast bum sad en fisk på krogen igen. Jeg gentog desværre succesen og mistede fisken efter få sekunder. På den igen men uden held. Jeg kunne se at jeg ikke var den eneste der mistede for ham der havde fanget to fisk smed også en. Han lød ligeså træt af det som mig.
Men dejligt med respons så ved man da at man gør noget rigtigt. Jeg fik desværre ikke mere respons efter disse timer men et par hyggelige timer med snakke med nogle forskellige flinke mennesker.
Faciliteter:
- Servicebygning med wc
- Mulighed for at leje sommerhus ved søen
- Mulighed for overnatning med campingvogn eller autocamper
- En put and take sø
- Stor p-plads
- Bord og bænke sæt
- Skraldespande
- Renseplads
Læs mere om søen her: https://stenvadputandtake.dk/
Fiskegrejet:
Fiskestang: Abu Garcia Carabus delicate https://www.effektlageret.dk/shop/2547-ul-staenger/17381-abu-garcia-carabus-delicate/
Fiskehjul: Daiwa Ninja lt str 1000 https://www.effektlageret.dk/shop/2559-spinnehjul/14716-daiwa-ninja-lt/
Endegrej:
Fidusen Valentinsdag edition https://www.effektlageret.dk/shop/2496-blink/22399-og-lures-valentinesday-2023/
Drop: https://www.effektlageret.dk/shop/3257-mikroblink/19965-fishnote-drop-28gram/
Powerbait: https://www.effektlageret.dk/shop/2010-bait/17007-berkley-powerbait/
Bulldog: https://www.effektlageret.dk/shop/3257-mikroblink/20133-ogp-bulldog/
Probaits big mag: https://www.effektlageret.dk/shop/154-softbait/21088-probaits-big-mag-3cm/
Libra lures gul/orange orm med cheese smag
Fidusen: https://www.effektlageret.dk/shop/3257-mikroblink/20125-fidusen/
Beklædning:
Inderste lag Geoff Anderson Wizwool 150 bluse og bukser: https://www.effektlageret.dk/shop/15-undertoej/18092-geoff-anderson-wizwool-150-troeje/
og https://www.effektlageret.dk/shop/15-undertoej/18093-geoff-anderson-wizwool-150-bukser/
Mellemlag Geoff Anderson Thermal3 Jakke https://www.effektlageret.dk/shop/19-fleecejakker/15298-geoff-anderson-thermal3-jakke/ og thermal3 bukser: https://www.effektlageret.dk/shop/3181-mellemlag/22104-geoff-anderson-thermal-4-trousers/
Yderlag Geoff Anderson Dozer 6 jakke og Urus 6 bukser: https://www.effektlageret.dk/shop/142-fiskejakker/15449-geoff-anderson-dozer-6/
og https://www.effektlageret.dk/shop/143-fiskebukser/15448-geoff-anderson-urus-6/
Sokker: Smartwool Mountaineer: https://www.effektlageret.dk/shop/10-stroemper/131-smartwool-mountaineer-classic-edition-maximum-cushion-crew-socks/