Grønbæk Put and Take 20.04.2021

Skønt vejr igen og fri plads i kalenderen gjorde at jeg syntes jeg trængte til en fisketur igen. Valget fandt på Grønbæk put and take som heller ikke ligger så langt fra hjemmet. Jeg har kun fisket i Grønbæk en gang før og det syntes jeg der skulle laves om på.

Jeg skyndte mig at skrive til et par gode venner som jeg længe har snakket med om en fælles fisketur. Det fik vi hurtigt sat i stand og vi mødtes et par timer senere ved søen for at fiske.

Jeg havde rigget grejet til hjemmefra. Shimano Catana stangen igen, dog i dag med Abu Garcia Orra2S20 hjul, da mit Shimano Catana 1000 hjul, skal have lavet “service” og ny line. Jeg starter altid hvis muligt lige med at komme rundt omkring søerne for at sondere terrænet. Herefter indløse fiskekort, denne gang 2 timer.

Jeg fiskede primært med Bulldog i forskellige farver og str. samt små spinnere i forskellige farver. Mens mine venner fiskede med lidt gummi, bombarda og Powerbait og Bulldog.

Jeg fik flere gange kontakt til fisk men de var meget forsigtige og desværre førte det ikke til nogle reelle hug.

Da jeg ville fiske ned langs den ene side af søen skete der endelig noget. Fiskene kunne ikke længere stå for min kammerats powerbait.

Efterfølgende fortsatte jeg fiskeriet ned langs siden af søen til min tid rendte ud. Desværre blev det ikke til nogle fisk til min veninde eller jeg. Men hendes kæreste fik en fin fisk da gav en god fight. Skøn dag Ved Grønbæk Put and take i godt selskab med godt vejr.

Vi afsluttede dagen i haven derhjemme med snobrød pølser og bål hygge.

Faciliteter:

  • 2 familie søer
  • 1 børnesø(under 10 år)
  • bord og bænkesæt rundt om søerne
  • Læ skure rundt om søerne
  • Renseplads
  • Wc
  • Grill
  • Handicap fiskeplatform(med plads til kørestol eller el-scooter og evt hjælper)

Comments are closed.