I regn og blæst skal lystfiskeren også ud 😂. I lørdags havde jeg aftalt at mødes med en flok lystfiskere ved Filskov fiskesø for at fiske nogle timer og hygge.
Jeg ankom et par timer efter de fleste og kunne lige nå eftermiddagskaffen inden den igen stod på fiskeri.
Der var allerede inden jeg kom fanget godt med fisk og jeg kunne da også se en få fisk på krogen lige som jeg gik til søen.
Vejret var noget mod os og skiftede mellem sol og blæst og en hel masse regn og endnu mere blæst.
Efter kaffen gik turen ud og i regnvejret for at fiske. Jeg har ikke fisket i søen før så det jo altid sjovt at prøve nye søer. Der var godt med tegn på liv i søen, da flere fisk viste sig i overfladen. Jeg havde lånt en ny ul stang som jeg skulle prøve at fiske med, hvilket også altid er spændende.
Der blev fisket på livet løs og jeg forsøgte næsten alt i grejæsken. Yndlingsblinket kom på og efter en del kast uden at mærke noget kom jeg til at give modhug for hurtigt hvilket resulteret i at jeg rev krogen ud af munden på fisken, lige ved kanten. Øv øv men på den igen. Det lykkes desværre ikke og jeg mærkede kun et enkelt lille nap resten af tiden ved søen. Også selv om flere af de andre fik fisk på krogen.
Jeg vil gerne sige stort tak til alle lystfiskerne der havde lyst til, at jeg kom forbi. Det var nogle super hyggelige timer men en masse fornøjelige mennesker😊 tusind tak😊
Og stort tak til Hardy foto&video som igen trodser vind og vejr for at jeg kan have billeder og video 😊
Knæk og bræk derude!🎣