Pinds Mølle Put and take 14.12.2024: En længe ventet fisketur

Lørdag den 14/12 stod dagen på en længe ventet fisketur.
Jeg har desværre haft en lille pause på et par mdr uden fiskeri men nu skulle det endelig være.
Jeg havde aftalt med René fra flatattack at vi skulle en lille tur til pindsmølle put and take. Jeg havde endnu ikke fisket der efter ejerskiftet så det var også på tide. Vi havde set, at de den seneste periode havde sat en del kildeørreder ud, og tænkte det kunne være sjovt, at se om vi kunne lokke med dem. René var allerede ved søen da den åbnede og jeg kom et pr timer senere. Der var mange biler. Der var flere der havde fået samme idé som os. Jeg fik grejet med og fik købt 2 timers fiskekort inden vi(Hardy foto&video og jeg) fik fundet René blandt de mange fiskere.

Girlfishing.dk flatattack hardy foto&video 
Pinds mølle put and take

René havde ikke fanget noget da vi kom og vi kunne kun se nogle få fange noget på den anden side af søen. Jeg fiskede med min ul stang og forsøgte med forskellige gummidyr, blink og spinnere i forskellig tempo og dybde men uden held. René forsøgte også en masse forskelligt og fik et huk eller to. Det ene sprang dog hans line så måske det var en god fisk. Linda fra Fishing With mayfair var også ved søen og vi fik også lige hilst på.

Skift af plads

Efter en god time uden, at mærke ret meget besluttede vi at flytte over i familie søen. Jeg havde brug for at mærke fisk på krogen, efter lang tid uden fiskeri. Der er ikke fangst garanti i familie søen men gode chancer.
Jeg startede med gummidyr fra før og René med lidt forskelligt men det gik ikke længe før René satte et bundrig på med libra lures. Han skulle lige ind og se noget i hytten men jeg måtte hurtigt kalde på ham for der var fisk på krogen.

Jeg skiftede mit gummi til libra og efter få minutter dykker proppen men jeg når ikke at give modhug og fisken er væk. René lander sin fisk får taget billede og ud med snøren igen og indenfor kort tid er der fisk på krogen igen.


Billede og ud igen. Jeg skulle lige prøve Renés fiskestang og der gik ikke længe så fik jeg den første fisk på krogen.

Pinds mølle put and take girlfishing.dk længe ventet fisketur


Ejeren kommer og hilser på og tjekker fiskekort, og vi får en lille hyggelig snak. Mens vi snakker får jeg fisk på krogen igen. Han siger ellers at de har været svære denne dag, men i familiesøen var libra sagen i dag. Det altid skønt at hilse på søejere, så man kan se hvem der driver de forskellige skønne steder.

Pinds mølle put and take girlfishing.dk

Efter landing af denne fisk går vi over i en af de andre søer jeg har lige små 15 minutter igen så kan lige nå lidt mere fiskeri men uden held. René når heller ikke flere fisk. Og vi slutter turen med 2 med hjem til hver.

Skøn tur med gode mennesker og skønne omgivelser ved Pinds Mølle Put and Take.

Jeg håber jeg når endnu en fisketur i år.

Knæk og bræk derude 🎣😊

Foto: Hardy Foto&video

Comments are closed.