Sikke en weekend ved Lystfiskeroasen! I weekenden gik turen til Lystfiskeroasen, det er en sø jeg nyder meget, at komme ved, men de sidste par besøg har haft lidt udfordringer med😂
Ankomst
Da vi ankom til søen, var der kun en anden lystfisker ved søen. Der skulle ikke gå længe inden Rasmus Wølck dukkede op. Vi startede fiskeriet og chokerende nok havde fotografen aka min mand også besluttet sig for, at han skulle prøve kræfter med fiskeriet. For hele 3 gang i hans liv. Og det skal siges, at det blev noget af en oplevelse! Min plan var, at forsøge at fiske lidt mere end jeg plejer, i håbet om endelig, at få knækket koden igen. Det måtte jeg godt nok også kæmpe for…
Vi fik et par gode snakke med Rasmus og endte mere eller mindre med at fiske side om side. Han er godt nok dygtig og ved lige hvordan, man skal finde de store fisk. Det var så vildt, at se ham gang på gang fange de store fisk, heriblandt en smuk sølvørred på over 6 kg som man tydligt kunne se tog pusten helt fra ham. Fuldstændig imponerende.



Chokerende første fisk
Efter godt 1,5 times fiskeri med flere nap til både fotografen og jeg. Flere skift af pladser og endegrej kan jeg høre: “øhhh hvad gør jeg?” Jeg står på den anden side af en busk og kan ikke rigtig se, hvad der sker men et plask og et hjul der hviner afslører, at fotografen har fået fisk på krogen. Og ikke bare en lille fisk. Fisken tager nogle ordentlige udløb og er ved at gå i en busk. Da den kommer lidt væk fra busken igen, kan jeg se et voldsomt haleroer i overfladen og konstatere det en sølvørred.
Med lidt guidening og godt arbejde fra ham, kunne jeg efter en god fight, nette en smuk smuk sølvørred på hele 4,31 kg som hans første fisk. Ja den er god nok det hans fisk på billedet, han ville ikke holde den selv.😂😂

Fisken blev fanget på en glasgennemløber i blå/lilla med en masse glimmer, fisket nede over bunden på en ældre shimano Catana stang som ellers blev sat på prøve.
Efter hans fangst, hvad jeg jo syntes var en fantastisk fangst, kunne han konkludere, at så var det ligesom prøvet 😂. Om fiskeriet en dag frister igen, må tiden vise, men jeg syntes, det var super fedt, at opleve også selvom jeg nok var lidt misundelig på sølvørreden, når begejstringen fra ham, ikke var helt såååå stor igen.
Han indstillede fiskeriet mens jeg fiskede videre, jeg havde flere fisk der nappede men blev ikke til mere end det.
Emil en anden lystfisker ved søen, knoklede også på med fiskeriet og fangede også nogle smukke fisk og en sølvørred ligeforan snuden på mig👏😂 tillykke med den nye pr🤩


På billedet nedenunder ses en hel folk basser fra dagens fiskeri, største over 7 kg.

Max presset
Jeg må indrømme jeg begyndte, at føle mig Max presset… Hvad f***** gør jeg galt? Jeg kæmpede videre og med knap 1 time tilbage af fiskeriet, får jeg endelig et kontant hug! Fisken trækker line af og laver plask i overfladen. Den trækker ikke lidt Line af den trækker en del. Som i kan se på billedet er den ret langt væk….

Den er ved at gå i grenene ved den ene ø og jeg tænker den er mistet… men nej jeg får styrtet den ud på åbentvand, men den har stadig god kontrol. I et udløb, flyver krogen ud af munden på den og lige mod fotografen og jeg. Hold da op hvor kunne jeg bande… Jeg må indrømme jeg havde mest lyst til at knække fiskestangen i frustration… men tænkte op på hesten igen.

Op på hesten igen
Jeg fiskede fiskede ihærdigt videre og efter få minutter fik jeg igen kontant hug. Endnu nogle gode udløb og ja jeg stod bare og sagde bliv på, bliv på, bliv på mens jeg forsøgte at bevare roen og håbet. Efter en god fight, fik jeg hjælp af Rasmus med at nette fisken. TAK🙏 Hvilken lettelse. En smuk regnbueørred på 3,69 kg med smukke hele finner. Fanget på fidusen slim clown i gul/pink med prikker.



Den anden tur
Her blev det til en kort tur bare et par timer. Ved ankomst var der en flok velkendte ansigter bl.a. Rasmus, Emil og Martin.
Jeg tænkte at jeg måtte hellere prøve med gennemløberen, som dagen før havde givet mandens store sølvørred. Ikke mere end 3 kast skulle der til og jeg fik en smuk regnbueørred på krogen. Endnu engang fisket nede langs bunden. Der skulle dog ikke blive meget mere sjov med gennemløberen denne dag, for i et kast hen foran en busk tog vinden linen og førte den ind i en busk og den blev siddende… Manden tog over og forsøgte at redde den, mens jeg fik lov til at fiske videre med min anden stang. Her satte jeg fidusen slim på i farven, som havde givet fisk dagen før, men uden held efter et par skift af endegrej og plads og med kort tid igen satte jeg bulldog 4 gram i Rudolf på.
Redningsaktion
Rasmus og Emil var kommet til og forsøgte sammen med manden at redde gennemløberen i busken. Det lykkes uden nogle faldt i vandet. TAK 🤩


Nyt held
Så vendte heldet igen og pludselig kan jeg mærke noget på linen. Jeg har bid igen. Jeg får kigget på Rasmus men siger ikke rigtig noget. Han spørger om jeg har bid og jeg kan faktisk ikke helt huske, om jeg får fremstammet ret meget. Det føles anderledes og Emil får spottet, at det en sølvørred. Jeg prøver ikke at blive for begejstret, da jeg er bange for at miste den, men efter en god fight netter Rasmus min første sølvørred på 1,4 kg👏


Så nu har jeg også en sølvørred på CV’et og måtte give svigermor ret i, at bulldog 4 gram i Rudolf også kan noget 👏

Tak for nogle skønne ture med hyggelige mennesker og smukke store fisk på krogene!
Denne weekend har bare bevist hvor flotte og store fisk der går i Lystfiskeroasen, det bestemt et besøg værd!
Knæk og bræk derude
Foto og redigering: Hardy foto&video
Har du lyst til at besøge lystfiskeroasen så tjek deres hjemmeside her: https://www.fiskeroasen.dk/