Hedensted Put and Take 29.01.2024: Årets første fisketur

Årets første fisketur gik til Hedensted put and take. Igår stod turen på besøg ved Hedensted put and take. Jeg havde aftalt en fisketur med en anden lystfisker Rasmus som jeg tidligere har mødt ved søen. Vi skulle mødes ved søen ved 10:30 tiden. Ved ankomst ved søen fik jeg lige en god snak med ham, der så vidt jeg kan forstå primært passer søen. Super hyggelig person. Herefter gik turen til søen. Jeg har købt en savage gear taske med plads til to stænger, så havde på forhånd rigget en stang til, med flåd, westin escapecam og forfang til powerbait. Og min ul stang så jeg også kunne fiske med blink og gummidyr.
Jeg pakkede ud mens jeg snakkede med Rasmus, som allerede havde fisket lidt før min ankomst.
Jeg fiskede med to stænger den ene passiv og ul stangen med nogle nye store blå og hvide gummidyr til at starte med. Der var meget høj vandstand og ikke så meget liv i overfladen her i kulden. Det lykkes dog alligevel at spotte en fiskestime i det meget klare vand. De ville dog absolut ingen ting. Men det gav nogle fede billeder med dronen.


Der bliver også sat en god mængde fisk ud mens vi er ved søen.

Skift af plads


Efter et stykke tid med forskellige agn, farver og str. uden held blev der skiftet plads. Jeg var igen tilbage på det hvide og blå gummidyr med ul stangen. Jeg fiskede ret langsomt og da fiskene var meget forsigtige. Flere gange måtte jeg tilpasse tempoet for at undgå at gå i bunden. Jeg tror jeg sidder i bunden igen, men bunden bevæger sig og der er fisk på krogen. Efter fighten er Rasmus sød og hjælper med nettet og vi får landet en smuk fisk.

Herefter går fiskeriet igen i stå for mig og vi flytter plads igen. I mellem tiden har to andre lystfiskere fået lidt gang i fiskeriet så jeg flytter plads ned mod dem og skiftet til Odin gennemløber. Det resulterer i en masse følgere og en mistet fisk. De var meget forsigtige. Herefter ville min krop ikke være med mere og selvom fiskeriet tegnede til at blive rigtig godt måtte turen gå hjem ad.

Det blev til nogen timers fiskeri og en enkelt fisk på land til trods for en mere mistet og en hel masse følgere. Tak til Rasmus og alle de andre søde lystfiskere jeg fik en snak med derude, det var super hyggeligt☺️

Knæk og bræk derude🎣☺️

Grejet:

Westin escape cam setup:
Berkley brown edition 9 fod 20-50 gram
Daiwa freams lt str 4000
Powerbait

Ul setup( https://www.effektlageret.dk/shop/2841-ul-spinnesaet/22985-girlfishingdk-ul-saet/)
Stang Abu garcia delicate 6,2 fod 0,8-4 gram
Hjul: Abu garcia Carabus ag sx str 1000
Endegrej: diverse gummidyr

Beklædning:

Hue: Geoff Anderson wizwool Njal beanie

Jakke: Columbia lindoers jacket

Overtræksbukser: Geoff Anderson urus 6 bukser

Skiundertøj: Smartwool womens nts 250

Sokker: Smartwool mountaineer

Comments are closed.