Hvidbjerg Strand Feriepark 07.12-10.12.2021

På min fødselsdag var jeg så heldig at få et gavekort til Hvidbjerg strand og camping af min skønne forlovede. Jeg har længe snakket om, at jeg godt kunne tænke mig at komme derhen og prøve en af deres fiskehytter med spa på terrassen. Og at det kunne være lidt sjovt, at prøve at fiske fra spaen på terrassen. Så nu hvor Corona tallene begyndte og stige tænkte jeg vi trængte til, at komme afsted inden en evt. nedlukning igen. Så jeg bookede 3 overnatninger i en fiskehytte med spa. De tre dage skulle bestå af deres wellness, fiskeri og spa på terrassen.

Første dag

Første dag stod på ankomst og tjek in.

Vejret meget blæsende, så man skulle virkelig tænke over hvilke pladser, man kunne fiske på pga. i masse siv i fiskesøen både i den åbne del og den del der ligger under fiskehytternes terrasser.

Vi startede alle tre dage med wellness om formiddagen efterfulgt af et par timers fiskeri. Jeg fiskede med min Berkley e-motion 2-10 gram Ul stang og mit Daiwa ninja 1000 hjul. Min kæreste med min Shimano Catana stang og et ABU hjul. Jeg med et set up med glasflåd og i begyndelsen powerbait aktivt og senere både fidusen, en flue og andre små blink. Min kæreste primært prop og powerbait og senere OGP bulldog blink.

Anden dag

Anden dag stod på et par timers fiskeri efter en tur i wellness afdeling. Det blæste stadig en del med en rimelig kold vind, vi forsøgte os først på terrassen men kunne hurtigt konkludere at der var for mange siv til aktivt fiskeri og vinden var for meget til at powerbait ikke drev ind under en af hytterne. Derfor besluttede vi os for at gå om i den åbne del af søen og placerede os med vinden i ryggen.

Her forsøgte vi os også med både aktivt fiskeri og passivt både hurtigt og langsomt og i forskellige vanddybder, men vi havde desværre intet held. Jeg så ikke rigtig noget liv i søen, udover de bølger som vinden medførte. Efter et stykke tid i god vind og kulde besluttede vi os for at vende tilbage til den varme hytte igen. Aftenen stod på hygge og spa på terrassen.

Tredje dag


Tredje dag stod på det samme som dagen før først wellness så fiskeri også spa på terrassen dog besluttede jeg mig for at jeg skulle prøve at fiske fra spaen(lidt luksus dyr er man vel) så dagens fisketur startede med at jeg hoppede i spaen og fiskede derfra.

Der var desværre heller ikke held, men vi fik et par fine billeder (gode minder) og i tøjet måtte jeg igen for at vi kunne bevæge os over til den åbne det af søen ligesom dagen før.

I dag var der dog en anden lystfisker, som gav søen et ihærdigt forsøg. Vi forsøgte forskellige pladser og teknikker og eneste resultat var vi mistede en krog, en prop og en flue. Vi begge kom til at sidde fast i sivene. Ups men det kan jo ske. Selv om der ihærdigt blev skiftet teknik osv. mærkede vi intet. Den anden lystfisker som havde knoklet hele dagen så vi fange en lille fisk og ellers intet liv. Øv men sådan er det. Man kan jo ikke altid ramme plet.

Dagen efter var afrejsedagen og der blev det ikke til fiskeri. En super god tur, dog kunne der have været dejligt at fange noget, men det er vi jo ikke altid herre over.

Comments are closed.