Påske fiskeri ved Børges Put and Take 06.04-07.04.23

Klar til påske fiskeri ved Børges Put and Take! Vi ankom den 6.4 om formiddagen hvor vi fik sat campingvognen op, hvorefter jeg gik i gang med at rigge min fiskestang til. Jeg besluttede mig for at rigge samme stang til som ved forrige tur. Min pink og sorte stang som sidst dog med et andet hjul på, da hjulet der passer til stangen, drillede mig sidst. Der er en bold inden i, der bliver ved med at rokke sig løs selvom man spænder den. Så andet hjul på denne gang.
Abu Garcia orra s, som jeg havde liggende. Det passede super fint på stangen og jeg fik sat bombarda og libra lures på for at starte med det. Jeg riggede også min fluestang til. Jeg tænkte hvis der nu var rigtig mange mennesker var det muligt for mig at gå i flue søen og forsøge mig der, selv om det en del år siden jeg sidst har fisket med flue.

Ned til søen det gik

Efter grejet var klart fik jeg betalt fiskekort og camping og herefter gik turen til søen.
Jeg startede fiskeriet i den nye sø ved camping. Der var okay med mennesker ved søen men heldigvis ikke så mange som jeg frygtede.


Jeg havde begge stænger med ved søen men vidste godt at vinden gjorde det besværligt med fluestangen så jeg tog den anden stang og fiskede med bombarda.
Efter godt og vel 30 minutter uden at mærke noget eller se andre fange noget, besluttede jeg at gå over og se til den gamle sø. Her var flere mennesker og det tog lidt tid at finde en plads. Jeg fik forhørt mig ved en venlig dame, om de havde fanget noget, det havde de desværre ikke, og mens vi snakkede, fik en på modsat side bid.
Så jeg prøvede lidt i søen der og bevægede mig rundt om søen for at af fiske hvor der var plads. Note til mig selv: kondisko og mudder=dårlig kombination 😂

Efter endnu en periode uden at mærke ret meget og ikke se andet end et par plask besluttede vi os for at gå tilbage til campingvognen og få noget frokost.

Frokost pause

Efter frokost og pause gik jeg igen til søen ved camping, jeg gik ned i den anden ende, hvor jeg endnu ikke havde fisket på denne tur. Jeg fik lige hurtigt, forsøgt at kommunikere med en tysker der havde fanget 2 på powerbait på bunden så vidt jeg kunne forstå.
Der var en fin platform med bænk i den ende, på hvor jeg kunne sidde og nyde vejret mens jeg langsomt rullede ind på hjulet. Jeg skiftede mellem libra lures og powerbait af forskellig smag.
Men uden held.. Søejerne kom også forbi og hilste på, og jeg fik en hyggelig snak med dem. Der altid skønt.

Efter et stykke tid gik jeg ned i den anden ende, hvor der tidligere på dagen, mens vi spiste, blev fanget 2 fisk. De gode campingstole blev slæbt frem. Jeg må indrømme jeg var ved at være godt brugt og øm i kroppen og måske lidt ved at miste håbet om at få fisk på krogen denne dag.
Jeg kunne se en anden få fisk på krogen og det gav lidt håb om de gad noget. Jeg fiskede videre og kunne engang imellem se et par plask under et træ. Så præcisionskast skulle der til. Duk duk, man kan mærke det i stangen og pulsen stiger. Tag den nu, tag den nu.. men ikke mere tilsagn.. ud igen og efter få kast tog en lille hidsig regnbue ormen fra libra lures. Den fik sprællet sig selv på land hvorefter den sprællede ned i sivene og væk var den. Møg at miste fisken men på den igen men desværre skete der ikke mere denne aften. Kort efter gik vi i campingvognen for at lave aftensmad og slappe af.

Dag 2


Stod den også på et par timers fiskeri inden nedpakning og videre tur til Odense med campingvognen.

Efter morgenmaden gik turen til søen ved camping med samme setup som dagen før, dog pakkede jeg fluestangen sammen da jeg ikke kom til at bruge den. Der var fra morgenstunden godt gang i lystfiskeren ved søen, og Ib som har søen kom igen i dag og satte flere fisk ud. Efter kort tids fiskeri ankom en sød familie til søen som fiskede fra handicapplatformen som ejerne har etableret ved søen. Dem faldt jeg hurtigt i snak med, super sød familie som nød godt af den nye facilitet ved søen. Det skønt når søejerne gør, så alle kan komme ud og fiske.

Jeg fiskede videre mens vi snakkede. Igen i dag med libra lures som jeg mistede fisk på dagen før.
Der skete dog ikke ret meget. Flere var begyndt at fange fisk rundt om søen på powerbait og det var ret frustrerende. Jeg fik prøvet med fluer, powerbait, libralures og troutbite slugbug men uden held. Efter noget tid satte jeg fishnote drop I farven mj efter bombardaen.
Efter en 4-5 kast kom et godt hug men efter et udløb forsvandt fisken som jeg knap nåede at se. Klokken var 11.11. På den igen med blinket. Knap 15 minutter gik der så tog en fin regnbueørred blinket og efter nogle minutter kunne jeg lande en flot fisk. Vi fik taget et par billeder og jeg fiskede videre mens der blev hyggesnakket.

Bum efter 30 minutter tager endnu en regnbueørred blinket, den tager nogle fine udløb mens jeg kæmper med nettet som der er en pind der har sat sig på tværs i. Heldigvis får jeg spurgt om hjælp fra den søde familie ved siden af. Hvis net jeg får lov til at låne. Ligesom fisken er over nettet og jeg løfter smutter krogen og jeg tror jeg har mistet den. Heldigvis er den landet i nettet og hermed landet.
Efter et par billeder er min fisketid slut for der skal pakkes sammen.

Smukke regnbueørreder

Jeg får spurgt familien ved siden af, som endnu ikke havde fanget noget, om de ville have den ene fisk, det ville de gerne. Den anden fik jeg filiteret mens jeg snakkede med en anden sød dame, der også skulle have renset fisk. Min anden fisk gik til farmor og farfar som altid er glade for at få fisk.

Det blev ikke til så mange timers fiskeri denne dag, inden turen gik videre til Odense til påske tam tam og afslapning. Men en skøn tur og super dejligt at snakke med så mange venlige mennesker.

Grejet:

Stang: ukendt

Hjul: abu garcia orra s 20

Endegrej:

Fishnote drop MJ
https://www.effektlageret.dk/shop/3257-mikroblink/19965-fishnote-drop-28gram/

Probaits big mag
https://www.effektlageret.dk/shop/154-softbait/21088-probaits-big-mag-3cm/

Troutbite slugbug

Libralures

Lårtaske:
Westin w3 legbag
https://www.effektlageret.dk/shop/2974-tasker-med-aesker/22120-westin-w3-leg-bag/

Beklædning:


Inderste lag geoff Anderson Wizwool 150 bluse og bukser

https://www.effektlageret.dk/shop/15-undertoej/18092-geoff-anderson-wizwool-150-troeje/

https://www.effektlageret.dk/shop/15-undertoej/18093-geoff-anderson-wizwool-150-bukser/

Mellemlag
Geoff Anderson Thermal3 Jakke og Thermal3 bukser
https://www.effektlageret.dk/shop/19-fleecejakker/15298-geoff-anderson-thermal3-jakke/

https://www.effektlageret.dk/shop/3181-mellemlag/22104-geoff-anderson-thermal-4-trousers/

Jakke og overtræksbukser:
Geoff Anderson Dozer 6 jakke og Urus 6 bukser

https://www.effektlageret.dk/shop/142-fiskejakker/15449-geoff-anderson-dozer-6/

https://www.effektlageret.dk/shop/143-fiskebukser/15448-geoff-anderson-urus-6/

Sokker: smartwool Mountaineer https://www.effektlageret.dk/shop/10-stroemper/131-smartwool-mountaineer-classic-edition-maximum-cushion-crew-socks/

Comments are closed.