Efter at have igangsat et projekt om at belyse handicapfiskeri gik turen til munkbro put and take som jeg har fået anbefalet da jeg søgte efter handicapvenlige put and take søer. Jeg havde en aftale med en der hedder Kristina, som jeg også er kommet i kontakt med i forbindelse med handicapfiskeri om at mødes og fiske sammen nogle timer. Planen var at min far og jeg skulle fiske 4 timer da jeg skulle til middag med svigerfamilien om aftenen. Da min far og jeg ankom til søen var Kristina og hendes mand i fuld gang med fiskeriet. De havde vist været i gang med fiskeriet et par timer men desværre uden held. Min far skiftede mellem flue og spinne stangen for at se om det kunne lokke fiskene, Kristina fik testet en masse powerbait, hendes mand fik vidst både testet powerbait, fluer og blink/spinnere og jeg fik testet helle grejkassen med blink og spinnere.
Ørrederne var ret svære og jeg havde et par gange også kontakt til fisk men ikke noget seriøst. Rundt omkring os blev der fanget en del store fisk men os gad fiskene ikke lege med. Jeg begynder på et tidspunkt at gå lidt rundt langs søbredden og bevæger mig lidt væk fra de andre. Jeg kaster ud og lige pludselig hov der er noget der trækker line af hjulet, jeg kalder og fortæller der er fisk men det føles mærkeligt og Kristinas mand kommer med nettet. Den underlige følelse viser sig at være fordi fisken er fejlkroget i halen. Jeg får kun set at halen er hel og at det er en ret stor fisk inden den står krogen ud af halen og forsvinder ud i vandet igen. Jeg syntes enlig at det var okay at fisken hoppede af igen, den var jo fejlkroget så skulle genudsættes igen, men hold op hvor ville jeg gerne lige have set den helt inden den fik lov til at svømme igen. Nå lidt frustreret over at fisken var fejlkroget måtte jeg jo videre med at få testet alt i grejtasken. Vejret var koldt og lidt blæsende og jeg tror Kristina og jeg var enige om at vi manglede at få fisk på krogen og op af vandet.
Jeg fik skiftet blink igen og er enlig ved at opgive lidt da jeg pludselig får bid, jeg vil virkelig ikke miste fisken og presser den ret hårdt, uden enligt at tænke over det… Efter et stykke tid kommer den i nettet og jeg er lettet. Fisken er fantastisk smuk og ikke en fisk man vil miste. Min far siger så at jeg skal tage den ud af nettet før jeg gokker den. Det har jeg enlig ikke lyst til, da jeg er bange for, at den spræller så meget, at den kommer ned til vandet igen, men vi får den ud af nettet og jeg sættet mig oven på den. Et ben på hver side og hovedet ved mine knæ så jeg kan gokke den(desværre blev der ikke taget et billede af det selvom det nok havde set komisk ud).
Jeg er faktisk chokeret over hvor smuk denne put fisk er. Den er blank, flotte farver, hele finner og ingen fejl jeg kan se.
Da vi vejer fisken viser vægten 4,64kg og den måler 73 cm.
Efter denne fisk har jeg det godt igen, kulden genere mig ikke så meget
og jeg vil enlig bare gerne nyde den sidste time af fiskeriet ved, at kigge på de andre. Jeg tager en lille pause på min el-scooter for mine led driller pga jeg har stået op så længe og kulden er heller ikke god for dem men heldigvis vejer fisk på krogen og det adrenalin rush op for smerterne. Jeg gik på et tidspunkt over for at snakke med Kristina der stadig fiskede i håbet om en fisk. Og pludselig tager en fisk powerbaiten, Kristina giver ikke modhug for hun vil være sikker på at fisken har slugt powerbaiten helt. Da hun er sikker på at krogen må sidde fast begynder fighten og en smuk guldørred kommer til syne i overfladen. Hendes første guldørred, fisken vejer lige over 2 kg og måler 57 cm.
Min fars og min fisketid render så småt ud og vi må stoppe fiskeriet men inden turen går hjem igen skal vi lige have taget nogle billeder af Kristina og mig og vores fisk på vores køretøjer.
Efter billederne blev taget måtte min far og jeg afsted. Kristina og hendes mand havde et par timers fiskeri endnu.
Alt i alt var det en super hyggelig dag i selskab med nogle søde mennesker og jeg håber bestemt ikke at det er sidste gang at Kristina og jeg fisker sammen.
K&B derude!