Min kæreste har flere gange spurgt mig om jeg ikke snart skulle på fisketur og de sidste par gange har jeg måtte svare “Isen skal lige tø ordenligt først”. I dag var så dagen og samtidig var vejret jo fantastisk. Min kæreste foreslog Ørnsø fiskesø ved Silkeborg da han havde set nogle bekendte på fb havde besøgt dagen forinden. Så Ørnsø fiskesø det blev. Da vi havde besluttet hvilken sø og hvad tid ca vi skulle afsted greb jeg mobilen og ringede til min far for at høre om han skulle med på tur og selvfølgelig skulle han det. Min mor og søster og familiens gamle hund Oliver tog også med dog ikke for fiskeriet men for at nyde naturen og det gode vejr. Da vi ankom til søen sonderede vi lige terrænet og udså os en fiskeplads. Søen ser super fin ud og der er også en del biler på p pladsen.
Vi riggede grej til, vi begge med en lille 8 fods Shimano Catana stang med tilhørende små hjul. Jeg har egentlig været så heldig, at min kæreste har foræret mig en UL stang i julegave men da det er forholdsvis lang tid siden, jeg ordentlig har haft fisk på krogen, ville jeg gerne lige starte med en lift kraftigere stang, hvis nu heldet skulle være med mig, inden jeg sætter mig for UL fiskeriet. Vi får indløst fisketegn(2 timer) og går i gang med fiskeriet. Eller dvs. min far og jeg fisker. Min mor og søster går tur og min kæreste nyder naturen og tager lidt drone foto med sin minidrone, selvfølgelig med tilladelse fra søens personale.
Jeg startede med at fiske med forskellige spinnere i forskellige farver og størrelser men uden held. Jeg fangede hvert fald ingen fisk. Jeg forsøgte at fiske dybt og langsomt. Jeg fik da også ramt bunden eftersom jeg fangede et langt stykke line dog med en fin spinner i enden så fik da lidt ud af det. Tiden gik og fiskene virkede ikke rigtigt til at ville lege. Jeg havde nu sat en Bulldog 7 gram på og forsøgte med den. Ca. 30 minutter inden vi skulle afslutte fiskeriet fik dem til højre for os bid måske på noget Powerbait med banan lød det som om de sagde.
Jeg gik og tænkte lidt over hvad jeg kunne ændre i håbet om en bedre fangst chance og nåede kun lige at sige højt “Jeg tror jeg skal skifte til powerbait” også kom der modstand på min fiskestang og der blev trukket line ud. Jeg hjublede op da det er længe siden jeg har fanget fisk, og det gjorde jeg for tidligt… Min kæreste nåede kun lige at rejse sig og folde nettet ud, også var fisken væk… Jeg kunne ikke lade være med at ærgre mig lidt meget. To små udløb også var den væk. Til gengæld var det rart at mærke fisk og det fik mig til at få blod på tanden igen så da OGPs påskeæg blev frigivet måtte jeg da lige ind og bestille lidt. Desværre ingen fisk til hverken min far eller jeg denne dag men det var skønt at komme ud igen.