Lørdag den 06.03.2021 stod dagen på et par timers Put and Take fiskeri med nogle gode venner. Vi har egentlig snakket om det flere gange men først nu har vi fået taget os sammen. Flere af vennerne havde fisket før så jeg skulle kun lege guide for min ene veninde og sørge for grej mm. til hende. Vi købte fiskekort til 2 timer og jeg riggede mit pink sæt fra Billigtfiskegrej.dk til, til hende med Bombarda og Powerbait.
Først fiskede vi på den ene side af søen. Der var dog forholdsvis hurtigt stemning for at skifte plads, da vi havde vinden direkte i mod os. Da 3 ud af 5 fiskede passivt og det var det svært når deres flåd hurtigt kom i mod dem igen, pga vinden.
Over på den anden side af søen det gik. Her er som man kan se på billedet nedenunder noget mere læ end ovenfor.
Jeg selv fiskede med små blink og spinnere og forsøgte at fiske langs bunden da der ikke var meget liv i overfladen. Dog uden held.
Vi fik skiftet min venindes grej til blink også, da der ikke var nogen respons på powerbaiten. Heller ikke her var der noget der duede.
Da vi havde 12 minutter tilbage, begynder solen at titte frem. Jeg skifter plads igen, for tænker det kan ikke passe, at vi 5 personer ikke kan fange noget som helst. Vi havde godt nok umiddelbart heller ikke set andre fange noget rundt langs søen, men jeg opgav alligevel ikke håbet.
Jeg nåede kun 3 kast tror jeg også blev der taget line af hjulet. Jeg panikker lidt da jeg står ved et hjørne med et træ som fisken meget gerne vil udenom. Jeg får kaldt på de andre og de kommer med nettet og det lykkes denne gang at få fisken på land. Fisken blev fanget på en meps spinner str. 2 i pink og blå.
Sikke en forløsning det var, endelig at få en fisk på land, også en god størrelse. Det blev en ny personlig rekord på 2,74 kg kildeørred og min første kildeørred.
Jeg havde håbet at vi alle kunne have fanget noget men sådan blev det desværre ikke i dag. Men vi må bare på den igen. Vi afsluttede dagen med et rensekursus til min veninde, da hendes forældre gerne ville overtage fisken til aftensmad. Jeg syntes det gik rigtig godt og det kan hun helt sikkert også igen når hun fanger sin egen fisk.
Alt i alt en skøn dag med fiskeri og nogle gode venner.
Faciliteter:
- Dame og herre wc
- 2 store søer
- Bord og bænkesæt rundt om søerne
- Læ hytte
- Betalingsskur(kontanter/mobilepay)
- Skraldespande